Udstillerne har haft succes på campingmesse
- Detaljer
- Publiceret: Torsdag 16. februar 2012
- Skrevet af Morten Mortensen
Trods nedgang i antallet af gæster melder udstillerne på CAMPING 2012 AALBORG, at de har haft stort udbytte af at være med
- Campingmessen i Aalborg Kongres & Kultur Center blev besøgt af 11.424. Det er en nedgang på omkring 3.000 i forhold til messen i 2010, men afgjort tilfredsstillende siger direktør Ernst Trillingsgaard, AKKC.
- Tilfreds, fordi alle de udstillere jeg har talt med, har været ivrige for at bestille areal til den næste udgave af arrangementet, som finder sted 7., 8. og 9. februar 2014. Dertil har vi modtaget stor ros for arrangemen-tet som helhed. Især fremhæver udstillerne, at messen er præget af overskuelighed, nærhed, hygge - og ikke mindst: et fantastisk serviceniveau, fortæller Trillingsgaard stolt.
Rundspørge blandt udstillerne
Direktør Kim Godballe, Prokamp, Lunderskov, der er agent for campingvogne af mærket Knaus melder stor tilfredshed og står allerede med en kontrakt for 2014 i hånden.Tommy Boisen som er salgschef for Isabella fortelte Danmark melder om et solidt salg de tre dage og har også meldt sig på CAMPING 2014 AALBORG.
Lokalt melder Peter Outzen, Nibe Caravan Center A/S og Bent Kolmorgen fra Klarup Caravan Center, som begge har været med alle de år, der har været gennemført campingmesser i AKKC, om særdeles tilfredsstil-lende resultater - både hvad angår salg og antallet af emner, der skal kontaktes i den nærmeste tid.
De mange campingpladser, der har været med melder alle, at de er med i 2014. En af de nye udstillere, Aage Elsborg, Favoritcamping, der omfatter hen ved 25 pladser spredt over hele Danmark, har aldrig før oplevet en lignende interesse for pladserne som på campingmessen i Aalborg. Aage Elsborg er i øvrigt direktør for et selskab, som arrangerer en eksklusiv campingmesse i Næstved i 16., 17. og 18. marts. Camping Marina di Venezia, Cavallino, Italien er også at finde i Aalborg i 2014 på en stor stand tæt på 2012-naboen, Camping Århus der også glæder sig til 2014.
Evt. spørgsmål bedes rettet til: John Nørgaard, Aalborg Kongres & Kultur Center, 99 35 55 49, 20 41 21 25, Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. .

Please wait...