Tina og Morten's tur til Luxembourg

• 
• 

Detaljer

Publiceret: Tirsdag 25. oktober 2011

Skrevet af Morten Mortensen

 Tina og Morten's tur til Luxembourg fra den 1.juli til den 8. Juli 2008.

 

 

 

Tiden var sidst i Juni, Tina og jeg havde fundet ud af, at den første uge i Juli, havde vi ingen børn. Vi fandt hurtigt ud af, at vi kunne tage en tur sydover uden børn. Vi blev enige om at tage til Luxembourg, da Tina havde været der for nogle år siden, hvor jeg aldrig havde været der.

 

Med en intensiv søgning på Internette, fandt vi ud af, at vi ville tage til campingplads Kengert, lidt uden for byen Larochette ca. midt i Luxembourg.

 

Tirsdag den 1 Juli

 

Tirsdag d. 1 Juli oprandte, hvor vi havde fået sendt Tina's drenge på lejer, og min egen datter, var hos sin mor.
Tanken på bilen var toppet op med 16,24 liter, så den var fuld. Bilen og campingvognen var gjort klar, pakket og vi glædede os. Kl. var 1915, vejret var fint, kilometertælleren stod på 45382, og vi satte i gang fra Verninge på midtfyn, da vi havde beslutte os for at køre, det meste om natten, for at undgå en evt. ferie trafik.

 

Turen til den tyske grænse gik fint, i et adstædigt tempo, da det var min første lange tur med campingvogn bagpå, så jeg skulle lige vænne mig til at have sådan en på slæb.
Vi kørte over Kruså grænse, og efter en lille omvej, holdte vi ind ved Poetzsch kl. 21.30, hvor vi fik købt forsyninger. Vi kørte derfra igen kl. 21.15.
Turen forsatte vider syd på i et godt tempo, da trafikken var knap så slemt som frygtet, Vi holdte på Ostertal rasteplads kl. 00.45, for at få tanket og holde den første pause. Vi kørte videre kl. 01.05, til klokken var 02.50, hvor vi holdt ind på rasteplads Dammen, for stop for natten. Vi sov i bilen, eller rettere prøvede på det.

 

Onsdag den 2 juli

 

Vi stod op   kl. 05.00, det havde ikke været den mest behagelige søvn vi havde fået os, så   hverken Tina eller jeg havde sovet særligt meget. Fortrød virkeligt, at vi   ikke fik sænket støttebenene og sov i vognen i stedet for. Der blev hentet   morgenbrød og juice på tanken, hvorefter vi fik lidt vand i hovedet, inden vi   kørte derfra kl. 05.50. Vi holdte   endnu en kort pause kl. 7.50 til 8.10. Vi kørte videre til Rasthof Ville,   hvor vi holdte et hvil fra 9.20 til 9.40 og fik tanket bilen igen. Så var vi   klar til at forsætte i sol, blå himmel og med 26 grader udenfor, det var   rigtigt ferievejr. Dejligt med aircondition i bilen.

Så er vi ved at være klar til at køre igen

 

Jeg havde   haft problemer med at modtage TMC meddelser på GPS'en, siden vi ramte den   tyske grænse, men endelig efter en genstart af GPS'en, fik jeg TMC PRO   signaler ind, kort før vi nåede Køln.   Der var en smule kø lige inden Køln pga. vejarbejde, men det var heldigvis   hurtig overstået. Vi nåede grænsen til Luxembourg kl.11.35, ved byen   Echternach.   Mens turen ned til Luxembourg, var gået af de tyske motorveje, med et godt   tempo, var det straks en anden sag, at køre det sidste stykke i Luxembourg.

GPS'en havde drillet en del under vejs.

 

 

Vi var   meget i tvivl om det var den rigtige vej vi kørte, selv med GPS, for det var   meget småog snoede veje, og igennem mange små landsbyer. Og det var ikke let   med en campingvogn.   Endelig fandt vi Larochette og vejen igennem byen, hvor vi blev ledt af meget   smalle veje, og pludseligt stod der en lastbil.   Den var ved at læsse byggematrialer af, og fyldte mere end det halve af vejen,   så jeg måtte snige mig forbi, med det højre hjulsæt oppe på fortorvet, for   der var ikke meget plads. Straks derefter kom vi ind til centrum og fandt   vejen op til campingpladsen.

Det første der slår én når man komme ind i Larochette by, er borgruinen,   bagerst i billedet, der ligger på en klippe højt oppe over byen, og som kan   ses fra det meste af byen af.

 

Det kan være vi syntes, de andre veje indtil havde været små, men denne var smallere og med meget skrape sving, klipper og dale til hver side, men utrolig flot. Man ønsker ikke at møde en anden med campingvogn i et af de sving. Kl. 12.25 ankom vi til Camping Auf Kengart, med triptælleren på 927,5 km siden vi tog hjemme fra og en gennemsnitsfart på 75 km i timen (uden pauser).

"Efterfølgende da vi var ankommet, fandt jeg også ud af at GPS'en, havde ledt os ud på en "mindre" omvej, så man skal nok en ekstra gang tænke over, hvordan ens GPS er sat op, med f.eks optimal eller hurtig rute. og om man køre i hurtig bil eller angivet som lastbil (hvilket jo er naturligt med en Campingvogn bagefter)."

 

Der var valgfri pladser, så det var bare med at finde en, der var ledig   og vi syntes om. Der var også et par andre danskere på pladsen kunne vi se.   Auf Kengert er ikke en særlig stor men hyggelig campingplads, med ca. 175   standpladser og to større græsplæner, hvor der kan slås telte op.Vi fandt   hurtig en plads vi syntes godt om (plads nr. 4), og fik vognen på plads,   selvom det ikke var helt let, pga. træer og smalle vej. Bagefter var der tid   til en let frokost i form af medbragt rugbrød. Hvilket var dejligt efter at   havde levet af slik og junkfood, fra diverse rastepladser på vej derned.     Se en plan over campingpladsen her

Hovedbygning og indkørsel ved Auf Kengert

 

 

Der var   dejligt varmt men fugtigt vejr, sol og 31 grader, så jeg svedte helt vildt,   da campingvognen skulle sættes helt op og gøres klar. Så jeg måtte derfor en   tur op i den lille pool og køle ned, inden jeg fik smidt mig på sengen og fik   et par timers velfortjent søvn.
	Det er alt for varmt til at arbejde sådan

 

 

Da jeg stod op, var det begyndt at trække sammen til regn og torden, så   vi skyndte os at få sat teltet op og nåede det lige inden at det begyndte at   dryppe. Efter forteltet var slået op, fik vi os en tår at drikke, og så var   klokken blevet henad 18.00. Vi gik op på den restaurant, der er på pladsen for at spise til aften, og   vi havde ikke mere end lige fået sat os til bords, før end uvejret brød løs,   med et mega tordenvejr og styrt regn, hvilket slog telefonen fra.. Vi fik wienersnitsel (uden sovs til Morten - en fejl i vores bestilling)   og en steak der var alt andet end stegt, der var pomfritter og grønsager til.   Vi fik 3 colaer, 2 varme og 1 kold. Det hele kostede 39,50 Euro, så priserne   var okay.

Tina mener   jeg snorkede så det kunne høres langt væk...

 

Vi sad og nød regnen indenfor og slappede af, og ventede på den stilnede af inden vi vovede os ned til campingvognen. Måtte hælde vand af teltets tag, så meget var der kommet, så vi fik forteltet strammet op, så regnen bedre kunne løbe af. Sengen kaldte på os omkring kl.22.30, det var uvejr, og kl. 23.15 måtte jeg igen op for at sikre teltet med ekstra barduner, da det stormede vildt og himmel og jord stod i et.

 

Torsdag den 3 juli

Jeg stod op allerede kl. 8.00 og hentede morgenmad. Man kan købe det i kiosken på pladsen og med fordel bestille det aften før.

 

Det regnede stadigvæk og der var 22 grader. Vi satte os og kiggede på brochurer, for at planlægge lidt af det vi evt. kunne tænke os at komme ud at se i løbet af de næste dage.

 

Vi blev enig om at vejret ikke var til noget lige med det samme, vi kravlede under dynen og stod op igen kl. 14. Da vi trådte ud af døren på vognen, fandt vi ud af at, på pladsen ved siden af os, var der ankommet nogle englændere, hvilke underholdte os resten af eftermiddagen. For de var ankommet i en split ny VW Touareq, med en mindst lige så ny campingvogn, af et mærke jeg desværre ikke kan huske nu, da det så vidt jeg ved, ikke findes på det danske marked.

 

De havde fået sat vognen på plads, men manglede en markise og ikke mindst deres parabol. Og det var her det sjove trådte ind, for aldrig har vi set en gå så meget op i at sætte tingene rigtigt op, for efter at makisen var sat på, blev der målt op i alle lede og kanter, for at han kunne sikre sig, at den sad midt på campingvognen og ikke mindst lige højt fra jorden, i begge sider. Stængerne blev spændt op efter alle kunstens regler, og bardunerne strammet op og kontrolleret, så de stod i den rigtige vinkel, både hvor skråt de var spændt op og hvilken vinkel de stod ud fra markisen. Da han endeligt havde fået sat det op, og Tina og jeg havde siddet og små hygget os lidt over det, men et lillet smil på læberne, begyndte han at sætte parabolen op på et meget fint stativ, og så blev det lille smil erstattet af et grin. Det gik nemlig ikke nemt for ham, da den absolut skulle stå i tørvejr under markisen, og derfor rendte han ind og ud af vogenen, hvis han ike lige råbte efter konen, som forøvrigt var en del yngre end ham (mhhh.... Hun havde sgu en god figur hen konen), for at få et signal på parabolen. Det kunne ikke lade sig gøre, da den stod under markisen med et træ lige i den retning som signalet kom fra. Men efter en megen gøren og laden fik han fundet et sted, hvor han åbenbart mente det var godt nok. Så derfor begyndte han at spænde den op, med barduner af stålvejer, og jeg lover jer, at selv ikke en subtropisk orkan, kunne flytte den herefter. Problemet var bare at i hans iver, for at få det spændt op, var den så blevet rykket ud af position, så det hele startede forfra. Da han havde stået og underholdt os, med det i endnu et sykke tid, opgav han at få den til at virke under markisen, og valgte at sætte den bag vognen i stedet for.

 

	Da jeg   nogle uger efter var taget til Italien, og fandt en anden campist med denne   løsning, på opsætning af parabol, fik jeg igen mig et lillet hygge smil på   læberne, med tankerne tilbage på englænderen.
Sådan kan det også gøres

 

 

Vejret var   ikke blevet meget bedre, men vi besluttede at køre en tur, ned til Larochette   og finde et sted at handle lidt ind og se byen. Det er en lille by, med en   lille købmand og et par enkelte andre forretninger, men en del spisesteder,   pizzeria'er og en cafe. Vi satte os i læ under en parasol på caféen, som   ligger overfor et lille torv, så fik vi verdens bedste varme kakao og kage   til, imens vi kunne sidde og se, hvad der skete i byen. Bagefter gik vi en   runde i byen, og var inde og se deres lille kirke. Det var ved at være tid for   noget at spise, og valgte et sted der hedder Hotel Du Chateau. Jeg fik   Entreco, den var stor og rå (vi fandt ud af som tiden gik at medium, er lig   rå i Luxembourg). Tina fik en wienersnitsel, der var brød og pomfritter til   begge retter. Vi fik begge cola til, og de er altså ganske små.

Vi fik dessert, en is med 3 kugler og en tallerken med forskelligt fra   alle desserter. Det hele smagt dejligt og vi blev mætte. Det kostede   45,90 Euro. Det skal også siges at der var en hurtigt betjening.

Her spiste vi den anden aften

 

På vej tilbage til campingpladsen, tjekkede vi hvordan man kom op til borgen, som byen er bygget op omkring. Den så spændende ud og vi glædede os til at se den en dag.

 

	Om aften hyggede vi os med vin og kager (Tina nød dem) og så tv, og gik   på Internettet (hvilket er gratis på pladsen) for at tjekket vejrudsigten.   Der var udsigt til bedre vejr fredag, hvor de loved sol og lidt regn og   omkring 20 grader. Vi gik i seng omkring midnat.
Uhmm, de smager godt

 

Fredag den 4 juli.

 

Jeg stod igen tidligt op, og vækkede Tina kl. 9.30 inden jeg gik op efter morgenbrød. Vejret var fint med sol og skyet og 15 grader.

 

Vi fik os et dejligt varmt bad i nogle alt for små bruserum. Man skal ikke være for stor, for så kan man ikke vende sig i dem, da de er ikke breddere end en dørbredde, men der er rent og pænt. Derefter gjorde vi os klar, til at køre en tur ind til Luxembourg by. Klokken var blevet 11.15 da vi kørte.

 

Vi fandt let indtil byen, en tur på 32 km, og specielt for Tina var det en oplevelse at se nogle ting, som hun genkendte, da hun har været der 2 gange før.

 

Vi fandt en p-kælder midt i centrum, og parkerede der kl. 12.00. Vi gik op i byen og kiggede på forretninger og dem er der mange spændende af. Vi måtte ret hurtigt tilbage med første læs pakker, så vi ikke skulle slæbe rundt på dem.

 

 

Den ser ikke ud af meget men, bare vent...	Et af de mange smukke vinduer

Ned mod det store orgel	Der er også orgel i siderne

 

Den er helt klart et besøg værd, der er flotte vinduer, samt kan man se alle våbenskjoldende for alle de Kanton'er landet er inddelt i.

 

 

Denne mand messer op på flere sprog, som er forskellige fortællinger fra biblen.

 

En af de store løver der vogter ved graven	Her er graven

 

Der er en underetage man også kan gå ned og se, det virker som om det er der Hertug familien evt. er begravet. Og bliver vogtet af to store løver, som også er i deres våbenskjold.

 

	Bagefter   gik vi over på den anden side af vejen, hvor vi først så på The Monument of   Remembrance, et mindes mærke for alle de luxembourgenserer, der deltog i de   allierede's styrker under anden verdens krig. Den er høj og meget flot og på   luxembourgensisk har den tilnavnet Gëlle Fra (Golden Lady), grundet den   gyldne dame der står på toppen af monumentet.

 

Lige bagved ligger dalen, der går igennem Luxembourg by, og som er utrolig flot, og sikke en udsigt der er udover den.

 

Udsigt ud over dalen	Udsigt ud over dalen

 

 

Man kan gå   derned, eller tage en elevator. Der er hvad der svare til 8 etager derned. Og   har man lyst, er det en super oplevelse at gå rundt dernede, det er en hel   verden for sig.   Du kan se en video med udsigten ud over dalen her

 

 

Efter at   have nydt udsigten, besluttede vi at gå en tur op i byen igen, og fandt en   lille cafe hvor vi fik endnu en lille cola, inden vi gik videre op af strøget   og retur igennem nogle små gyder, hen for at se Hertug palæet, som ligger   inde midt i byen, og som man let kan overse, hvis man ikke lige går efter   det. Men det er til at kende på soldaterne der går vagt.

 

Så var det tid til at finde hen til kasematterne. På vejen derud gik vi igennem små stejle gader, og forbi flotte og sjove haver.

 

De stejle gader	En sjov have vi gik forbi

 

 

Kasematterne   er en del af ringmuren rundt om hele Luxembourg by, der er bygget i år 963,   med 24 forter, 16 andre stærke forsvares positioner og så selve kasematterne   . Kasematterne består af 17 km lange gange, huler og grotter (oprindeligt 23   km), hvor indbryggerne har opholdt sig under belejringer af byen, helt op til   anden verdenskrig. Men ikke alt er åbent for publikum.

 

 

Inde i   kasematterne, entre 2 euro pr. person, kan man ikke undgå at blive imponeret,   over at der er nogle som har levet og ført krig, under disse meget ekstreme   forhold. Der er utrolig mange og stejle gange at holde styr på, men der er   heldigvis skilte til de forskellige udgange. Man kan gå helt ned i bunden ad   trapper der går 40 m ned og så kommer man ud i dalen, men det skulle Tina   ikke nyde noget af. Man kan se ud over dalen og byen i alle retninger,   igennem de mange huller der er i muren.
En af de smalle gange nede i kasematterne	Tina ved en af kanonerne

 

 

	Når man   kommer ud af Kasematterne, kan man stå oppe over dem, og få sig en fantastisk   udsigt ned over dalen. De har små haver nede i dalen.
	Mange af   de huse og store bygninger, der findes i Luxembourg, er fra gamle krige, hvor   det var kasserne og hospitaler osv.
	Man kan få   meget lang tid til at gå med at se ned på husene nede i dalen. Man er så højt   oppe at det ligner noget fra legoland. Det er en super oplevelse.

 

Vi valgt at gå tilbage langs dalen oppe på ringmuren, en smuk tur, hvor man samtidig kunne man se butikker og nogle af de gamle huse der er i Luxembourg. Vejret var blevet dejligt med sol og varme.

 

Vi kom ind   til centrum igen, hvor der er et stort torv der hed Place D'Armes, med masser   af caféer og restauranter, og vi valgt at sætte os og nyde stemningen lidt.   Tina fik en dejlig isdessert og jeg endnu en cola. Herfra besluttede vi at   finde bilen. Kl.17.00 kørte vi derfra, det kostede 8,50 euro at holde der.
	Uhm, den er god...

 

Tina kender nogle der bor i Luxembourg, og på vejen hjem, ville vi se om vi kunne finde deres adresse, og efter at have kørte det halve af byen rundt, for at finde deres adresse, lykkes det. De var dog ikke hjemme, så vi lagde et lille kort i deres brevkasse, og vendte så snuden mod campingpladsen.

 

Vi var   tilbage på pladsen kl. 18.15. Vi satte os og nød en sodavand og øl inden   spisetid. Vi kørte ned til Larochette by og spiste til aften på restaurant   Auberge Op der Bleech.   Super dejligt mad, vi fik Éntreco og Tournedo med alt muligt tilbehør som   salat, pomfritter og grønsager. Fik 1 cola og 2 små øl, for i Luxembourg   finders der ikke øl større end 20 cl, uanset hvor man kommer på en restaurant.   Kostede 53 euro. Kørte tilbage til pladsen efter vi havde spist og gik ind og   fik en drink oppe ved restauranten, inden vi gik ned til campingvognen igen,   Gik på nettet for at se morgendagens vejr og så dagens billeder. Gik i seng   kl. 23.00.

 

Lørdag den 5 juli.

 

Tina stod endeligt :-) først op i dag (kl. 9.00) og hentede morgenmad.

 

Vi snakkede hen over morgenmaden om, hvad vi skulle og besluttede at køre ud, for at se naturen, samt finde en campingforhandler og et sted at handle.
Det var sol og 21 grader kl.11.40, da vi kørt ud i den Luxembourgensiske natur. Vi kom igennem en størrer by der hed Ettelbruck, hvor vi fandt et supermarked, som vi handlede lidt i, men ventede til hjemvejen med det store.

 

Vi havde set på et kort, at der var en stor sø længere nord på, og på vejen derop så vi en campingforhandler, som vi ville ind til på tilbagevejen.

 

Kørte   videre mod byen Isenborn, hvor vi havde set søen skulle ligge. Vi kørte over   en høj bro, hen over en af floderne der løb fra søen, lige inden vi ankom kl.   13.15, efter at have kørt 40 km.
	Broen vi kørte hen over

 

Vi kunne ikke finde et sted at parkere, så vi kunne komme ned til søen i Isenborn, så vi kørte tilbage over broen, da vi havde set en lille parkeringsplads kort før broen, hvor vi parkerede kl. 13.30. Vi gik en tur ud på broen og nød den fantastiske udsigt ud over søen og floden.

 

Udsigten til den ene side	Og udsigten til den anden side

 

 

Efter at   være betaget af denne udsigt, gik vi tilbage til bilen, og kørte derfra og   ned i byen Lultzhausen der lå helt ned til søen, 100 meter fra   parkeringspladsen.
	Man ligner vel ikke en turist?

 

 

Og mens   tina lå og slikkede sol dernede. Fik jeg muligheden for at komme helt ud på   en badebro, der ellers var forbeholdt nogle livreddere, der havde opsyn med   søen. Hvorfra jeg kunne tage endnu flere fantastiske flotte billeder.

 

 

Det er   også det eneste sted i Luxembourg, hvor der findes en strand, som kun lige   kan ses på billedet til venstre.

 

 

Da kl. var   omkring 14.30 besluttet vi at køre videre. Der var lidt sol, og en del skyet   med 23 grader. Vi kørte op af nogle meget små, bjergveje men fik en flot   natur oplevelse ud af det.

 

 

Der er   mange vilde og farlige dyr, når man køre rundt i de Luxembourgensiske bjerge,   der kan komme på tværs af vejen, bare se dette skilt.   Vi grinte meget af deres skilte med advarsel om, hvad dyr man skal passe på i   de bjerge, nok ikke lige dem man forventer.

 

Vi fandt campingforhandleren, på vej tilbage i byen Kuussekaul, hvor jeg købte en vandopsamlings-tank (kostede 30 euro). Derfra kørte vi tilbage til supermarkedet i Ettelbruck, og fik handlet rigtigt ind. Der blev blandt andet købt kød til at grille når vi kom hjem, det så så lækker ud, det de havde i deres slagterafdeling, så glædede os til at smage det.

 

Hjemme   kl.16.45, hvor det blev regnvejr igen kl. 17.30. Men grilles, det skulle der   uanset vejret.

 

 

Lækkert   ser det ud, men desværre var kødet uspiseligt, det smagte ganske forfærdeligt   af petrolium. Så vi måtte nøjes med salaten og flutsen.

Vi sluttede aften med at se billeder og en film inden sengetid kl. 00.30.

 

Søndag den 6 juli.

 

Vi stod op kl. 9.00 og sad ude og spiste. Det var gråvejr og kun 17 grader. Jeg kravlede under dynen igen og kom først op igen kl.12.30. Men så skulle der også ske noget, så vi fandt ud af at vi ville på en sejltur på Mosel.
Vi kørte kl. 13.15, stadigvæk gråt og koldt, hvor vi kørte til Remis som ligger ved Mosel, med ankomst kl. 14.30, og havde kørt 52 km.

 

Der var stort marked, og det var lige sagen for Tina, hvor vi fik købt   nogle gaver til famile og venner, imens vi gik rundt og hyggede os. Vejret   var blevet en hel del bedre, sol og 23 grader.
	Her er markedet

 

 

 

Så var det tiden til at finde en af de mange rutebåde der sejler på   Mosel. Vi kom ikke med den færge, som vi havde udset os hjemme fra, men fik   en tur med en anden, som kostede 7 Euro pr. person. Det tog en times tid. Fra   Remis sejlede vi ned til Wellenstein, hvilket tog ca. 15 min, derefter vendte   færgen rundt og sejlede nord på igen, mod Greiveldrage, hvilket tog ca. 30   min og så retur til Remis.

En tjener ombord tog dette billede af os

 

Rigtig flot tur, med en skøn udsigt op over vinmarkerne. Vejret blev dog noget gråt, og lidt regnvejr undgik vi heller ikke.

 

De smukke vinmarker langs Mosel	Et slot der lå langs breden ved Mosel

 

Efter sejlturen kørte vi fra Remis kl. 18, og blev enig om at vi ville finde en McDonald’s. Jeg var villig til at køre helt til Italien for at finde en, da jeg var mere end sulten efter noget junkfood, og havde bare lyst il en BigMac, men heldigvis var der en lige en lille km væk, men kom lige på omveje i de små gader. Men jubii mad, for vi havde ikke fået noget siden tidligt om formiddagen.

 

Vi fortsatte hjemad kl. 19.00, hvor vi kørt en anden vej hjem, for at se noget af den smukke natur der findes i Luxembourg. Men midt i denne smukke natur, var der noget der fangede vores blikke, for ude i horisonten, fik vi øje på noget der lignede store paraboler, hvilket det også viste sig at være. For det må have været Satellit firmaet Astra's hovedsæde, for jo nærmere vi kom, jo størrer og flere paraboler kom til syne. Et meget imponerende skue.

 

Det ligner næsten noget fra en fremtidsfilm	Her er de tæt på

 

 

Vi holdte ind i Larochette by kl. 20.00, for at få noget at drikke og spise  is. Lige noget for Tina..... nam nam. Og fik endnu en af deres cola/øl, som   kun fås i dennne lille størrelse.

 

Vi var tilbage på pladsen kl. 21.00, og da jeg gerne ville have nogle billede af pladsen, tog jeg kameraet under armen, sammen med Tina for at gå en runde og se om der var noget spændende.

 

Her er poolen.	Hovedbygningen med den lille   kiosk

 

 

Der er mulighed for at spise udenfor.	Toiletbygningen

 

 

De andre pladser.	Græsplæne hvor der kan slås telt op.

 

 

 

Legepladsen.	Her ligger vi.

 

 

Da vi kom tilbage til vognen trak det op til uvejr med torden og lyn. Så   vi skyndte os inden for i vognen hvor vi tjekkede Internettet for   morgendagens vejr, inden vi gik i seng.

 

Mandag den 7 juli.

 

Vi vågnede kl. 8.00 og lå og læste, stod op kl. 9.00 og spiste morgenmad. Vi begyndte at pakke forteltet ned, da tidspunktet, tirsdag, for hjemturen nærmede sig og selvfølgelig skulle der begynde at regne og blæse, og jeg fik vist sagt nogle edder og råbte af det. Så det var vist meget godt, at de andre danskere var kørt fra pladsen dagen før. Håber bare der ikke var andre der forstod dansk, men tror de forstod hvad jeg mente. Og selvfølgelig stoppede regnen lige som vi var færdige.

 

Da det var vores sidste dag i Luxembourg blev vi enige om at vi ville køre ned og se borgen i Larochette, det kan man sagtens i gråvejr. Det var skyet og 16 grader og klokken var 11.30, da vi kørte derned.

 

 

Det kostede 4 euro for os begge at komme ind og se den. Det er meget imponere at se, hvor stor den har været, og med mange ruiner. De var ved at renoverer den imens vi var der.

 

Dele af ruinen	Mere af ruinen

 

 

Her er de ved at renoverer	Noget af den gamle mur

 

Det var helt sikkert ikke skuffende at komme op at se, efter vi havde gået at spejdet op imod borgen nede fra byen de sidste mange dage. Det store tårn, som kan ses fra hele byen er helt, og man kan gå op og se det, der er omkring 5 etager op, så man kan komme helt op under taget. Der er et tilhørende tårn på den anden side af dalen, som vejen fra campingpladsen og ned til byen går igennem.

 

Tårnet på den anden side af dalen.	Det store tårn, 5 etager.

 

Og man kan sagtens forestille sig, hvordan det har set ud førhen. Når man går rundt og ser på ruinen, man føler sig næsten sat helt tilbage i historien.

 

Restaurering af den gamle borg.	Der var også en kælder, hvad mon den har været brugt til?

 

 

Der er flot udsigt nedover Larochette by. Man skal ikke lide af for meget   højde skræk, når man kigger udover.   Der er også en lille cafe på området, hvor man kan sidde og nyde lidt mad,   hvis man har lyst, samt man kan købe souvinier i billetsalget.     Det tog os ca. 1½ time at se borgen og   ruinerne omkring den.

 

Vi kørte op til campingpladsen igen, hvor vi besluttede at køre hjem til Danmark samme dag og derved spare en overnatning. Og imens vi pakkede det sidste, og det ene støtteben drillede skulle der selvfølgelig komme et stort regnskylle igen, og der var kun 14 grader.

 

 Vi var klar til afgang kl. 15.30

 

Kilometertælleren stod på 46590 og vi havde indtil da kørt 1207,0 km, med en gennesnitsfart på 44 km i timen eks. pauser.

 

Af en eller anden mærkelig grund, viste GPS'en en anden vej hjem end derned, og vi kom igennem byen Diekirch, hvor vi kørte en lille omvej, pga. vi ikke fik drejet som vi skulle og det er ikke let at vende rundt i en lille by med campingvogn, når der er lastbiler i vejen. Vi fandt en tankstation kort efter afgang, da diselen er billigere i Luxembourg end i Tyskland og fik tanket op.

 

Turen op til den Tyske grænse ved byen Dasburg, var på ca. 42 km, hvor vi kørte over kl. 16.35, ad mindre landeveje, men da vi kom på den tyske side, blev landevejen afløst af lange snoede bjergveje med stejle stigninger på op til 21%, så der kom Ford'en rigtigt på arbejde, men dejligt med en 2.0 Diesel, for den trækker bare. Men jeg må indrømme at jeg syntes det til tider var lige spændende nok, da det jo var min første tur på små bjergvej med campingvogn. Da vi kom ud på den anden side af "bjergene" kom vi ud på en god landevej igen, men da vi nærmede os A1, den tyske autobane, blev vi ledt ad en masse omveje, da tilkørslen til A1 var spærret grundet vejarbejde, hvilket GPS'en ikke var klar over, så den havde noget svært ved at vise os en anden rute, da den hele tiden forsøgte at dirigere os hen til denne nedkørsel. Så da vi ikke kunne komme på A1 og finde en rasteplads med toilet, måtte vi finde en anden anden uden toilet, hvilket vi gjorde kl. 18 og her var især Tina glad, for at vi havde campingvognen med, for ned med støttebene bagtil og ind med Tina på toilettet, og ud kom hun igen, glad og tilfreds. Endeligt kom vi på A1, og så begyndte det at føltes som den rigtige vej igen, hvor det gik der ud af med et godt tempo.

 

kl. 20.15 kørte vi fra motorvejen for at finde noget at spise og holde et hvil. Tina hentede mad på McDonald’s (14 euro). Det regnede og temperaturen var 20 grader, da vi kørte igen.

 

Da klokken nærmede sig 23 var det ved at være tid til at få tanket igen, da der ca. var 50 km igen på tanken, så vi kørte ind på Rasthof Wildershausen, men der fik jeg ikke set rigtigt og kørte til den forkert stander, som kun var til lastbiler, og pistolen var for stor, så vi måtte køre igen, og jeg var glad for de andre bilister ikke kunne høre, hvad jeg sagde i bilen. Vi fortsatte og GPS'en sagde at der ikke var langt til den næste Shell (har Shell kort), var det okay, lige indtil vi kom til det den, for den var lavet om til en ARAL istedet for, og så var gode råd dyre, for nu var der ikke andet end til ca. 23 km igen på tanken, så efter GPS'en, måtte vi fra på motorvejen og vende om og køre syd på igen, for at finde den nærmeste Shell. Da tankmåleren sagde at der var 9 km igen, så vi endeligt et Shell skilt fra motorvejen ved Oyten og vi skyndte os at dreje fra og fik tanket. Der var også kun 4,6 liter tilbage i tanken for jeg tankede 50,39 liter og der kan være 55. Klokken var nu 00.05 og vi kørte videre, men der gik ikke længe, inden jeg syntes jeg var for træt til at forsætte, så vi kørte ind kl. 00.30 ved rasteplads Grundenbergsee. Slog benene ned på campingvognen og fik hurtigt rigget det sidste til, så vi kunne komme ind og sove. Men hvilken larm der er på sådan en rasteplads, især fra de store lastbiler der kørte forbi ude på motorvejen, da vi lå helt ud til og langs med den. Men vi fik sovet og det var det vigtigste.

 

Tirsdag den 8 juli.

 

Vi stod op kl. 8.00, gik op og købt noget varm kakao og kaffe. Det var dejligt med lidt forfriskninger, inden turen gik videre nordpå. Vejret var skyet med nogen sol og 17 grader.

 

Vi kørte kl. 8.30 og holdte igen en lille pause ved Kiel kl. 10.30, for jeg trængte til at ryge. Vejret var blevet noget mere skyet og det regnede, da vi ankom til Fleggård kl. 11.30, hvor der lige skulle handles og spises lidt inden det sidste stykke hjem.

 

Vi kørte derfra kl. 13.00 mod Verninge, hvor vi ankom i skyet vejr og 20 grader kl. 15.00.

 

Eftermægle.

 

Turen til Luxembourg, har været en fantastisk oplevelse, med en masse indtryk, som i mange år frem over vil sætte sine spor i hukommelsen. Naturen er meget smuk og Luxembourg byder på en masse gamle borge og ruiner, så er man til det er Luxembourg lige landet.